Tøj

 

Dit barn skal som minimum have to hele sæt skiftetøj, der svarer til årstiden liggende i institutionen.

 

Det vil sige:

 

Om sommeren skal barnet have en solhat liggende f.eks. en bøllehat dog ikke en kasket og en tynd langærmet bluse for at beskytte mod solen, samt fodtøj der sidder ordentlig fast på fødderne – vi anbefaler, at sandaler er lukkede foran ved tæerne, da børnene skal kunne bevæge sig frit på legepladsen uden risiko for at skrabe tæerne.

 

Om vinteren skal barnet have: Flyverdragt, en varm trøje, hue/elefanthue, vanter og vinterstøvler.

 

Der skal stå navn i alt tøj og fodtøj. Det giver personalet mulighed for at finde frem til rette ejer af diverse stykker tøj.

 

Halstørklæde samt snore i tøj, jakker og vanter må ikke forekomme grundet kvælningsfare.